Et livsstil magasin

Sådan får du flere grøntsager implementeret i din kost

Sådan får du flere grøntsager implementeret i din kost

I disse år er der mange diskussioner om, hvad der egentlig er sund kost, og hvad der ikke er. Nogle argumenterer for, at vi skal spise mere kød og flere mejeriprodukter.

Andre argumenterer for, at vi helt skal fjerne den del af vores kost. Men uanset hvad diskussionerne og teorierne går på, er der én ting, der er sikker: Grøntsager er sunde for os.

Hvis man vil give kroppen den næring og de fibre, som den har brug for, så er grøntsager simpelthen en nødvendighed. Alligevel er der mange af os, der ikke får de 600 g frugt og grønt om dagen, som det anbefales af Sundhedsstyrelsen.

Hvordan kan det egentlig være? I manges tilfælde skyldes det nok, at det er svært at finde smarte og nemme måder, hvorpå grøntsager kan implementeres i den daglige kost.

Gør det nemt for dig selv

Det er nemt og hurtigt at koge pasta. Det samme gælder, når man skal stege en bøf eller åbne en pakke med kyllingepålæg. Grøntsagerne bliver ofte fravalgt, fordi de er tidskrævende og sommetider besværlige at have med at gøre.

Der skal skrælles, hakkes og snittes, før grøntsagerne kan spises. Nogle skal dampes, koges, steges eller bages, før de overhovedet kan spises. Det er langt hurtigere at smide noget kyllingepålæg på et par skiver rugbrød, end det er at stå og røre en frisk salat sammen.

Dog er der måder, hvorpå man kan gøre det nemmere for sig selv at få spist nogle grøntsager. Kun hvis man gør det nemt for sig selv og gør det til en naturlig del af hverdagen, kan man komme op på den anbefalede mængde af frugt og grønt i hverdagen.

Sådan får du spist flere grøntsager

Hvordan gør man det nemt for sig selv? Lav dine grøntsager i store portioner. Når du er i gang med at skrælle gulerødder, så skræl hele posen i stedet for blot en eller to.

Når du har god tid om søndagen, så forbered nogle grøntsager og læg dem i poser til resten af ugen. Mange grøntsager kan også sagtens fryses ned. En anden idé er at købe frosne grønsagsblandinger i supermarkedet.

Det er ikke alene nemt, fordi alt er skrællet og skåret, men det er også sundere, fordi frosne grøntsager bevarer deres næring bedre. Det kan også være en idé at finde nye opskrifter og frisk inspiration, så man ikke spiser de samme grøntsager hele tiden.

Prøv at hav fokus på at gøre det nemmere for dig selv og familien at spise grøntsager i en periode, og så vil det uden tvivl hurtigt blive en god vane.